Analysedetaljer

NavnP-Vitamin B12(TC-bundet)(0 d)
SynonymerAktivt B12 ( 0 d), B12 absorptionstesten dag 0, CobaSorb (0 d), Holo TC (0 d), Holo-transkobalamin (0 d), Vitamin B12 absorptionstest dag 0
NPU nr.NPU27141
PatientforberedelseDer laves to bestillinger i EPJ eller WebReq. Én til Vitamin B12(TC-bundet)(0 d) og én til Vitamin B12(TC-bundet)(2 d).

Patienten skal have udleveret 6 stk. B12-vitaminpiller á 9 mikrogram samt informationsmateriale fra rekvirenten. Vitamin B12 (cyanocobalamin) tabletter á 9 mikrogram kan aktuelt kun købes gennem Naturdrogeriet (www.natur-drogeriet.dk).

Patienten må ikke have indtaget vitamin B12-tilskud, udover hvad der findes i almindelige multivitaminer (max. 5 mikrogram), inden for de sidste 14 dage inden undersøgelsen, og der må ikke være givet vitamin B12-injektionsbehandling eller B12-tabletter på recept indenfor de sidste 6 måneder.

Ved undersøgelsens start skal der tages en blodprøve inden kl. 8.00 (P-Vitamin B12(TC-bundet)(0 d)). Herefter indtager patienten to dage i træk (dag 0 og dag 1) 9 mikrogram vitamin B12 kl. 8.00, 14.00 og 20.00 sammen med et glas juice og et mindre måltid (1 stk. frugt, kiks eller brød). Om morgenen på dag 2 skal der tages atter en blodprøve (P-Vitamin B12(TC-bundet)(2 d)).
RørtypeRød 4
PrøvematerialeSerum
Prøvemængde1 ml
PrøvehåndteringPrøverne centrifugeres, afpippetteres og sendes med almindelig post.
Hvis prøverne ikke kan være fremme indenfor 7 dage efter prøvetagningstidspunktet, fryses prøverne og sendes på tøris
HoldbarhedCentrifugeret og afpipetteret:
4 - 8 ºC: 4 uger
20 ºC: 7 døgn
-20 ºC: 6 mdr. (max 3 fryse/tø)
AnalysestedBlodprøver og Biokemi AUH
Telefon for yderligere info30604283
IndikationVurdering af om patientens mave-tarm-system aktivt kan optage vitamin B12 i fysiologiske doser, der vanligvis kan opnås med multivitamin-tabletter, forud for evt. påtænkt opstart af behandling med farmakologiske doser af vitamin B12 (=500 mikrogram). Dette grundet i, at normal ikke-vegansk kost og multivitamintabletter typisk indeholder doser over det anbefalede daglige indtag på ca. 2-3 mikrogram, således at livslang farmakologisk behandling med tabletter eller injektioner evt. ikke er nødvendig.

Det kan især være relevant for patienter med kroniske mave-tarmsygdomme/tidligere operationer på mave-tarmsystemet samt for unge patienter med vitamin B12-mangel.

Analysen er en del af vitamin B12-absorptionstesten, der også indbefatter P-Vitamin B12(TC-bundet)(2 d)
TolkningSvaret afgives som tekstsvar og er baseret på følgende:
En stigning i P-Vitamin B12(TC-bundet) fra dag 0 til 2 på mindst 10 pmol/l og på mere end 22% vurderes som normal optagelse af vitamin B12, hvor vedligeholdelsesbehandlingen af B12-mangel ikke nødvendigvis kræver farmakologiske vitamin B12-doser, men blot kan være en multivitamintablet indeholdende vitamin B12 (min. 3 mikrogram). Er P-Vitamin B12(TC-bundet) >65 pmol/l på dag 0, vil et resultat, der viser manglende evne til optagelse af vitamin B12, ikke kunne anvendes1.

OBS: Vitamin B12(TC-bundet)(0 d) resultatet i sig selv kan ikke anvendes til vurdering af B12-absorption.
BemærkningerVed mistanke om vitamin B12-mangel, se Pt-B12 mangel, (diagnostik).
Se evt. også analyserne P-Parietalcelle-Ab(IgG) [PCA] og P-Intrinsic faktor-Ab(IgG) ved mistanke om perniciøs anæmi.
ReferenceintervalAbsorber = P-Vitamin B12(TC-bundet) >10 pmol/l højere dag 2 end dag 0, samt 22% stigning dag 2 i forhold til dag 0.
Hvis dette krav ikke opfyldes for patienter med holoTC >65 pmol/l, er resultatet hos disse patienter inkonklusivt.
AnalyseusikkerhedIntraassay variationen overstiger ikke 5%
Svartid2-3 uger
RådgivningVed lægefaglige spørgsmål; kontakt Blodprøver og Biokemi's vagthavende læge tlf. 24962789 - hverdage
Måleområde10 - 128 pmol/l
Kildebeskrivelse 1. Hvas AM, Mørkbak AL, Nexo E., Plasma holotranscobalamin compared with plasma cobalamins for assessment of vitamin B12 absorption; optimisation of a non-radioactive vitamin B12 absorption test (CobaSorb), Clin Chim Acta. 2007; 376:150-4.
AnalyseprincipELISA
MåleprincipFotometrisk måling
ApparaturXantus
Minimum prøvemængde1 ml
SektionMulti 4
Lægefagligt ansvarligTina Parkner
AkkrediteretNej
Metode indført01-03-2013
Senest opdateret16-05-2019