Analysedetaljer

NavnU-MDMA (ecstasy) (stix)
NPU nr.NPU04701
GruppeDel af gruppen:
Urin-Misbrugstoffer (Stix)
PatientforberedelsePrøven bør afgives under observation for at minimere risiko for manipulation.
RørtypeU 10 x 2
PrøvematerialeUrin
Prøvemængde2 x 9 ml
PrøvehåndteringDer anvendes standard urinbæger (plast) til prøveopsamling. Urinrør mærkes med navn, CPR-nr., dato og prøvetagningstidspunkt. Prøven kan sendes ved stuetemperatur.
Kan sendes som rørpostJa, dog ikke til auto-on-loader
Holdbarhed7 døgn ved stuetemperatur
EfterbestillingMulig, men urinen skal være indenfor ovenstående holdbarheder.
AnalysestedBlodprøver og Biokemi AUH
Telefon for yderligere info40465675
IndikationScreening for indtagelse af Ecstasy.
Diagnosticering af forgiftningstilstande eller differentialdiagnostisk ved tilstande med bevidsthedssvækkelse/bevidstløshed.
Forløbskontrol ved afvænning og kontrol af blandingsmisbrug.
TolkningDel af gruppen Urin-Misbrugsstoffer (Stix). Se denne for generel vejledning om fortolkning af svar på urin-misbrugstix.
Cut-off: Svaret bliver afgivet som "Positiv", hvis stofkoncentrationen er 500 ng/ml eller derover og ellers som "Negativ".
Ecstasy kan typisk påvises i urinen i 1-2 dage efter indtag.
Resultatet er vejledende og skal altid sammenholdes med kliniske fund.
Grundet risiko for falsk-positive svar skal et positivt stix-svar altid verificeres ved specifik analyse for U-Ecstasy (NPU04927: U-MDA, NPU08923: U-MDEA og NPU28011: MDMA).
BemærkningerFalsk positive: Da der er risiko for falsk positive svar på stix-analysen, kan et misbrugsstof ikke betragtes som påvist, før resultatet er bekræftet ved specifik analyse. Når stix'en udføres af Blodprøver og Biokemi, sendes prøver med positivt stix-svar automatisk videre til specifik analyse.
Falsk negative: Der er risiko for falsk negative svar på stix-analysen, særligt for koncentrationer lige over cut-off.
Mistanke om snyd: Til kontrol af prøvematerialets egnethed udføres pH-måling og kreatininbestemmelse forud for alle misbrugsanalyser, dog ikke på børn < 10 år. Høj eller lav pH og lav U-Kreatinin kan skyldes bevidst manipulation af urinen.
Analysesvaret "Prøvemateriale uegnet" afgives, når urinen har en pH-værdi < 4 eller > 9 eller en U-Kreatinin-koncentrationer < 0,5 mmol/L, idet prøvematerialet er manipulationssuspekt. Misbrugsanalysering udføres i disse tilfælde ikke. I meget sjældne tilfælde kan pH stige til > 9 ved opbevaring af urinen ved stuetemperatur over flere dage. Analysesvaret "Negativ med forbehold. Risiko for falsk negativt resultat" afgives ved negativt svar, hvor U-Kreatinin-koncentrationen er 0,5-2,0 mmol/l, idet negativt resultat kan skyldes at urinen er fortyndet. Rekvirenten bør ved mistanke om manipuleret prøvemateriale rekvirere ny analyse.
Juridisk brug: Analysen kan kun anvendes til diagnostisk brug pga. ukendt usikkerhed i prøvetagning og -håndtering inden ankomst til lab.
Orienterende intervalDer findes ikke referenceområde, da Ecstasy-stofferne er fremmede for kroppen. Cut-off er 500 ng/ml. Koncentrationer større end eller lig cut-off udgives som "Positiv".
AnalyseusikkerhedAntal korrekt positive i test: 13 ud af 16 (81%)
Antal korrekt negative i test: 20 ud af 20 (100%)
SvartidSamme dag (Døgnet rundt)
RådgivningVed lægefaglige spørgsmål; kontakt Blodprøver og Biokemi's vagthavende læge tlf. 24962789 - hverdage
Kildebeskrivelse[1] Producentens produktinformation: https://www.ferle.dk/produkter/narkotest/nanosticka/
[2] DSKB Retningslinje for misbrugsanalysering for klinisk biokemiske laboratorier, v2, 2022
[3] Breindahl et al, 2017. Nye psykoaktive stoffer kræver et paradigmeskifte i misbrugstestning i Danmark: https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-03/V07170564_0.pdf
[4] Breindahl et al, 2009. Misbrugsanalyser - hvor går det galt?: https://rhnordjylland.rn.dk/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Klinikker-og-afsnit/Klinik-Diagnostik/Klinisk-Biokemi/Artikler---Torben/STOF-19_Misbrugsanalyser.ashx?la=da
[5] Sundhedsstyrelsen udgiver en række vejledninger om behandling af stofmisbrug: https://www.sst.dk/da/viden/stoffer/behandling-af-stofmisbrug/vejledninger
[6] Lægelig behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10377
[7] Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10375
AnalyseprincipImmunkemisk reaktion
MåleprincipVisuelt
ApparaturManuelt udført analyse
SektionMulti S
Lægefagligt ansvarligElke Hoffmann-Lücke
AkkrediteretAkkrediteret af DANAK under registreringsnummer 450
Senest opdateret24-08-2022