Analysedetaljer

NavnP-3-Hydroxybutyrat
AnalyseforkortelseBlodketon
NPU nr.NPU02424
PrøvematerialeKapillærblod
Prøvemængde1 dråbe
PrøvehåndteringPOCT: Analysen udføres straks efter prøvetagning af rekvirerende afdeling.
Kan sendes som rørpostNej
HoldbarhedIkke holdbar
EfterbestillingKan ikke efterbestilles
AnalysestedBlodprøver og Biokemi HEM
Telefon for yderligere info784 18100 (Silkeborg)
784 43404 (Viborg)
IndikationAnalysen anvendes til udredning af syrebaseforstyrrelser og monitorering af patienter med ketoacidose, primært diabetisk ketoacidose.
TolkningForhøjede værdier ses ved nedsat tilgang af kulhydrater (fx faste, hyppige opkastninger) eller ved nedsat udnyttelser af kulhydrater (fx diabetisk ketoacidose, alkoholisk ketoacidose, forgiftning med salicylater og isopropanol).



Analysen indgår i de diagnostiske kriterier for diabetisk ketoacidose sammen med pH, standard bikarbonat/base excess og plasma glukose. Patienter med værdier fra 1,5 - 3,0 mmol/L er i risiko for udvikling af ketoacidose, men kræver ikke nødvendigvis intensiv behandling. Ved ketoacidose ses typisk værdier over 3,0 mmol/lL.



Koncentrationen af 3-hydroxybutyrat i plasma (P-3-hydroxybutyrat) giver et bedre billede af den ketoacidotiske tilstand end U-Acetoacetat målt med en urinstix. Det skyldes:

1) Ved ketoacidose er 3-Hydroxybutyrat det dominerende ketonstof

2) Under behandling af diabetisk ketoacidose falder niveauet af 3-hydroxybutyrat i plasma hurtigt, hvorimod koncentrationen af acetoacetat i urin forbliver stabilt og kan endog stige

3) 3-hydroxybutyrat i plasma giver et øjebliksbillede, hvor urinacetoacetat afspejler et gennemsnit over tid



Da der kan være forskel i vævsperfusion imellem indstikssteder, bør målinger anvendt til monitorering af behandlingseffekt udføres i samme område (eks. fingerspids, eller øreflip). På samme måde bør der ved monitorering ikke veksles i mellem kapillær, venøst og arteriel blod.
BemærkningerVed uventet analyseresultat bør målingen gentages.
Referenceinterval
3år -200år:< 0,3mmol/l
Analyseusikkerhed0,6 mmol/L: ± 10%
1,9 mmol/L: ± 10%
SvartidSamme dag (Døgnet rundt)
Måleområde0,1 - 8,0 mmol/L
AnalyseprincipElektrokemisk metode
MåleprincipAmperiometrisk måling
ApparaturKetoSure
Alternativt prøvematerialeLithium-Heparin blod (vene- og arterieblod)
SektionPOCT
Lægefagligt ansvarligJurgita Janukonyté
AkkrediteretAkkrediteret af DANAK under reg.nr. 1003
Metode indført05-12-2022
Senest opdateret25-11-2024